|
[...] arbejdede snart i forsikrings-, snart i bankvæsenet, boede såvel i Außersihl som på Zürichberg og skrev digte, hvortil er at sige, at han ikke gjorde dette ved siden af, men til disse formål hver gang måtte gøre sig arbejdsløs, hvilket åbenbart skete i den tro, at kunst var noget stort. Digtning var for ham næsten hellig. For mange må det forekomme overdrevent [...] (Fröhlich/K, s. 189).