Den mest åbenlyse årsag til denne følelse af ufuld­stæn­dighed er, at en blot visuel per­cept­ion af et stykke keramik er helt igennem utilstrækkelig. At stå og betragte et keramisk arbejde svarer til at høre en beskrivelse af et maleri, som, godt nok er en poetisk genre i sig selv, men ikke desto mindre for­bli­ver helt og aldeles væsensforskellig fra en malerisk erfaring. Et hvil­ket som helst keramisk arbejde må selvfølgelig også være visuel, og keramiske og glasurbaserede produkter som kakler og emaljemaleri er først og fremmest visuelle.