Denne xe­ro­ma­tik trækker igen på. den første stempelfunk­tion (χα­ρακ­τήρ), men nu som en serie af inhalationer og eks­ha­la­tio­ner som roteres ud og ind i et inverteret rum (en kurv, en sæk, en globus eller tilsvarende). Når denne “røg” præges eller stemples i dette inverterede rum så udgør de ak­tua­li­se­rin­ger af en, og kun én, kombinationsmulighed af denne røg i en ordnet dis­kret serie af karakterer (prægninger), men altså i spejl­vendt form.