Som for at teste denne logik, fungerede Duchamp som den aktive kraft i at etablere et Society of Independent Artists i New York, og når det var gjort, sørege for at denne de afvistes institution ville komme til at afvise et værk, der derefter skul­le ud­stil­les i en ny udstilling med det nu afviste værk (The Blind Man #2). Resultatet af dette eksperiment in vitro fra 1917 blev, som be­kendt – with all kinds of delay – løbende vir­ke­lig­gjort i ti­den mel­lem 1964 og 1984. I grunden var Duchamps la­bo­ra­to­rie-opstilling blot en øvelse i hvad dadaisterne, futuristerne og de øvrige hi­sto­riske avant­gar­der praktiserede fra 1911 og frem­ef­ter ude i det virkelige kunstliv.