I grunden var det, som skete ved Scull-auktionen, at kunst-of­fent­ligheden havde luret den logik med hvil­ken de sidenhen kanoniserede kunst­nere havde opereret i over 100 år. En logik der begyndte i 1855 med Gustave Courbets udstilling af sit monumentallærred Kunstnerens atelier på sin egenmonterede realistpavillon ved ver­dens­ud­stil­lin­gen i Paris, og som fort­sat­te med at Edouard Manets maleri Frokost i det grønne blev refuseret af Salonen i 1863, for derefter at slå tilbage med dobbelt kraft ved Salon des refusées senere samme år.