Det er derfor frem­koms­ten af Hilma af Klints vær­ker, der ald­rig var tænkt i konteks­ten ‘kunst’, men gan­ske som Amaliel – eller hvil­ken ånd det nu var – forudsagde, ville være moden fra og med 1964, faldt på et meget tørt sted. Konsekvensen vil blive, at kunsthi­sto­rien skal genforhandles helt fra starten, og denne genforhandling vil være den fremtidige kunsts ærinde. Det vil sige, at en for­tid vil blive dannet af den fremtid, der ligger som et løfte i Hilma af Klints vær­ker.