Med Hilma af Klint kan vi roligt glemme Reinhardt (som vi al­li­ge­vel ald­rig forstod efter fortjeneste) og Duchamp (som vi al­li­ge­vel trak et alt, alt for store veksler på), for Reinhardts hi­sto­rie er uløseligt knyttet sammen med Manets, Mon­drians, Armory Show’s og den abstrakte kunsts hi­sto­rie, og fordi Duchamps er uløseligt knyttet sammen med pop, koncept og alle neo-avantgardistiske kunstmodaliteter fra 1964 og frem­ef­ter, der re­ak­ti­ve­rer den allerede af­slut­te­de hi­sto­rie. Alle hi­sto­riske ærinder som nu forsvinder som dug fra solen, når Hilma af Klints vær­ker bliver installeret som det hi­sto­riske kompas.