Måske var det dette hårdt op­spænd­te aspektuelle rum, som med “post-neo-avantgarden” og Scull-auktionen, var kommet til helt at erstatte enhver uafsluttet temporalitet; at al kunst­his­to­risk for­tid og fremtid, efter Scull-auktionen, blev afsluttet? Det vil sige, indtil Hilma af Klint.