En samtidskunst, og netop kun en samtidskunst, var det der fandtes, inden Courbet og Manet spændte den aspektuelle akse ud som et materiale i bil­le­dets be­tyd­ningslag. Når Rubens og Rembrandt begge var sam­ti­dige med Rafael, dvs. sammenlignelige i samme uaf­slut­te­de tid, var Jan Gossaert, som et ek­sem­pel blandt utallige, kun samtidskunst­ner en kort periode i det 16. år­hund­re­de, hvor­ef­ter hans vær­ker slet og ret blev “gammelt, utidsvarende” maleri, for at “genfødes” som hi­sto­riske ma­le­rier af kunstmuseet og kunsthi­sto­rien, men, altså, måske mere præcist: af Courbets og Manets etablering af et perfektivt aspekt i kunstens hi­sto­rie.