Det skal ikke være nogen hemmelighed, at denne tekst har voldt mig gevaldige pro­ble­mer. Ikke fordi jeg tror, det har med denne tekst eller dens emne at gøre, men fordi det at skrive tekster ge­ne­relt igen­nem længere tid har givet mig pro­ble­mer af nærmest etisk kali­ber. Her vil jeg nødig misforståes: jeg har siden puberteten været skribent, og skri­ve­rier hører til min daglige dont. Ganske upro­ble­matisk. Men i den sidste tid har jeg foretrukket tekster uden kausalitet, uden be­gyn­del­se, uden slut­ning, uden sætninger (jeg fore­træk­ker termen ’tekststrenge’) og helst uden holdninger; og hvor mening­en, eller be­tyd­ning­en, ligger i – den betingede og variable – sammenkædning af disse strenge.