| Manchett
Da ervhervslivet -- med nødvendighed -- er uendelig mere kreativ end kunsten, så tilkommer det ikke kunsten at foreskrive hvordan erhvervslivet skal eller bør gebærde sig. Med et sådant caveat emptor, vil jeg alligevel fremsætte to metafysiske modeller -- nemlig ‘det ikke-eksisterende readymade’ og ‘det mislykkede fake’ -- for hvordan værdi dannes indenfor kunsten der måske, under den rigtige kreative behandling, ville kunne transmuteres til iværksætteri for den risikovillige. Dette vil ikke blive specificeret, da jeg er helt og aldeles inkompetent dertil, derimod vil jeg, med disse to modeller, reciprokt teste, og derved spørge forsamlingen, hvor megen kunstvilje erhverslivet i grunden vil kunne bære.