Gombrichs ”metode” (Den Store Fortælling), modstilles mere senmo­derne forsøg – som altid vil være mere eller mindre leksikografiske – at fremstille kunsten i et globalt per­spek­tiv, som fx Marilyn Stokstads Art History (1995). Stokstads pro­ble­m er netop det, at i sin iver at sidestille ”Inuit”, ”Irokeese” og ”Italian”, kommer den store fortælling at mangle. I stedet er al kunst, såvel den vestlige som alle andres kul­tu­rers, ”bathed in an eerie half-light of uniform praise” (Elkins).