Som indgangsemblem til udstillingen i Fredericianum hænger en sølle reproduktion af Paul Klees Angelus Novus. Den hænger naturligvis ikke der for at pege på sig selv, men for at pege på alting som er omkring den i udstillingen. Tydligvis er denne ”Historiens Engel”, som Walter Benjamin kom til at døbe den, nu blæst væk på sådant en afstand fra Europas slagfelter, at den nu også ser lande som Brasilien, Japan, Kina, Polen og Indonesien; at den ser folk som Inuiter, Romani, Perser og andre etniske, økonomiske og seksuelle minoriteter.