Kunstens væsen, sådan som vi kender det, udvikledes også gen­nem en række nominelle operationer, altså funk­tio­ner ved egennavne. Først i form af de mange sammenstillinger af lister over de mest frem­træ­dende maleres og billedhuggeres navne, der­ef­ter når samlere begyndte at begære ”en Rafael” uaf­hæn­gig af hvorvidt denne ”Rafael” forestillede en Madonna med barnet eller var et portræt af en villkorlig fyrste, for måske at kulminere med kunst­nersig­na­tu­ren, hvis reneste form dukkede op på New Yorks husmure under 1970erne i form af tags.