Men vi bør ikke skamme os. Fra filosoffer ved vi siden lang tid – ja, siden antik tid –, at navnet (όνομα) er det som forudgår mening­en (λόγος), men mening­en (eller ræsonnementet) kan ikke sige hvad som er benævnt gen­nem navnet. Navnet er altså det som med nød­ven­dig­hed forudsæt­ter enhver kunst­nerisk mening; ethvert ob­jekts mening som kunst. At glo på et ob­jekt uden navn giver netop ing­en mening.