Da forstår vi bedre hvor­for vi altid inklinerer mod det nedre højre hjørne: vi kan gan­ske en­kelt ikke andet. Da ob­jektet først kommer til syne ved navnet, er det eneste vi kan se navnet, altså skærmbil­le­det. Det er først når vi har set skærmbil­le­det, som vi kan rette ryg­gen op og betragte ob­jektet.