Det er aflæsningen (af et skærmbillede) som betinger at objektet antager form. Denne aflæsning svarer til Adams udpegen og navngivning af det observerede. Attribueringen og den derved følgende indexering er den process som støver objektet af til museets oplyste og udfoldede rum og som perspektiverer det som kunst. Det er attribueringen, altså fikseringen af objektet til kunsthistoriens tid-rum koordinatsystem, som kausalt sammenkæder det i fortællingens mening (λόγος).