På grund af denne topologiske krængning er dommernes udsagn ikke interpreterbare for deltagerne (de bliver fraserede ved hjælp af et slags maskinesprog, lidt ligesom Frans af Assisis, eller fuglenes sprog), går indimellem så megen tid til fortolkning af såvel regler som domme, at det kan virke, som om spillet er gået helt stå. Det er dog ikke tilfældet, da deltagerne kun er projektioner af de identiteter, brikker og tildragelser, som udspiller sig i arkivet. Det lyder kompliceret, og er det uheldigvis også. Men for at lette forståelsen har vi forsøgt at aftegne et udval af nogle momenter i dette navnløse spil.