Verbale Pupiller, Århus, 22–25 oktober, 2009.
Utsnitt från en snodd bild.
Vi minns inte exakt vilka teckningar som var utstälda, men tydligtvis rör det sig om två (eller kanske t.o.m. tre) teckningar avbilande stämplar, den stora teckningen av en projektion av en spelplan som blir dubblerat ortogonalt i förhållande till varandra, som vi har bytt bort för en annan bureaugrafisk teckning, förmodligen också den lilla skissen av spelplanen som vi gjorde i Graz, och som vi tycker mycket om och förmodligen också – i mitten – avritningen av en ophthalmotrop.
Pohlsk dansk
(sønderhoning eller galgebakkepolsk)
Sagen vedrører en deduktion af et regelsæt til et navnløst spil, hvor spillebraettet kaldes “arkivet”. Dette spillebræt består af 16 felter samt “Galgebakken”, som befinder sig uden for planen, hvor dommerne, i form af to brødre, hænger på deres galge. Disse dommere kan ikke kommunikere, kun konversere. De udsiger deres domme ud fra egne interne og autonome “sansefunktioner”. Selve spillet består af 20 “identiteter” og et lidt større antal “brikker”. Såvel identiteterne som brikkerne forholder sig i en mange-til-mange relation til spillets deltagere. Modsat deltagerne, befinder identiteterne og brikkerne sig inde i det konkavt formede spillebræt, som var de inde i en cymbal eller i en skrivemaskines typekurv. På grund af denne topologiske krængning er dommernes udsagn ikke interpreterbare for deltagerne (de bliver fraserede ved hjælp af et slags maskinesprog, lidt ligesom Frans af Assisis, eller fuglenes sprog), går indimellem så megen tid til fortolkning af såvel regler som domme, at det kan virke, som om spillet er gået helt stå. Det er dog ikke tilfældet, da deltagerne kun er projektioner af de identiteter, brikker og tildragelser, som udspiller sig i arkivet. Det lyder kompliceret, og er det uheldigvis også. Men for at lette forståelsen har vi forsøgt at aftegne et udval af nogle momenter i dette navnløse spil.
Jan Bäcklund