Litteraturen, i den grad den forstår sig selv som repræsentant for et infantilt sub­jekt (fiktivt eller ej er her underordnet), for­holder sig potent til impotensen; frit og suverænt til underkastelsen og tvangsmæssighederne. Men netop deri ligger også lit­te­ra­tu­rens obskønitet. Litteraturen er, som A.O. Barnabooth, uforskammet rig; dens li­bertinage er, som de Sades, sam­ti­dig en frækhed mod li­vet. Vi vil al­d­rig savne en tekst, som kunne være, men som valg­te at lade være. Ingen bog er nødvendig, som Julius Deutschbauers installation Bibliothek ungelesener Bücher viste med befriende elegance i Kunsthalle Wien 2001.