Her stiller sig også spørgs­må­let om hvad for ob­jek­ter vi over­ho­ve­det taler, hvis vi fastholder at tale om kunst, som ikke er et stykke grafik eller tegning, men som på den anden side hel­ler ikke er bøger om kunst; om ob­jek­ter, som ty­de­ligtvis (markedet tager al­d­rig fejl) ikke appelerar til bogsamleren på samme måde som Aldus’ 1499-udgave af Hypnerotomachia Poliphili eller Shakespeare & Co.’s 1922-udgave af Ulys­ses, men hel­ler ikke til samleren af Grolierbind eller forlagsbind fra det 19. år­hund­re­de.