Og det kan han have haft god grund til. Godt nok så kaldte Warburg sit projekt med patosformlerne for Mnemosyne-Atlas, efter hu­kom­mel­sens gudinne, men der­for bør nok patosformlerne ikke opfattes som ”erindringsbilleder” i gængs forstand, eftersom de ikke bærer med sig erindring eller be­sid­der hi­sto­risk kontinuitet. Tværtimod, for­kla­rer os Warburg: bil­le­det afviser enhver mulig forståelse; bil­le­dets kommunikative essens er så dybt forborget i det men­nes­ke­lige grundvilkår, at det er uudtrykkeligt og ubegribeligt.