Når Marcel Duchamps urinoir, ”Fountain” fra 1917, for ganske eksakt et år siden, i en afstemning blandt 500 af kunstverdens aktører i England, blev udnævnt til århundredets vigtigste kunstværk, aflevereredes denne nyhed i pressen (til synes af ren slendrian) som et oplæg lige til højrefoden for læsernes forargelse; en forargelse som skulle få et ekstra afsæt med bisætningen: og dette foran så betydende værker som Picassos Demoiselles d’Avignon, Warhols silkscreendiptykon af Marilyn, Matisses Røde ateljé og flere andre af modernismens topstykker.