I titelstykkets sidste parti straks inden tæppet, sidder TB og Claus Peymann på Zauberflöte, en restaurant befolket udelukkende af nazister, gamle nazister, dumhoveder og idioter, kun servitricen er »katolsk og kender alle og ved ingenting«. Når Peymann spekulerer over, hvad de skal spise, rekommenderer TB naturligvis en Tafelspitz, som sammen med Fiakergulasch og Pariserschnitzel udgør stammen i det lige så monotone som dominerende wienerkøkken; og eftersom Tafelspitz er en lokal og derfor pitoresk ret, vælger Peymann naturligvis den: