Interessant ja, fordi det er én ting at opregne en perlerække af rabulister, fanatikere og masochister til den ene side helt ud i det Schwarzkogler-selvmorderiske (og her kan jeg ikke dy mig for at betragte Ingeborg Bachmanns »selvmord« som en Beatrice-apatisk variant af det Schwarzkoglerske aktionistiske ditto), men det er en anden type af raseri, som ved en nærmere granskning slår en ved de holdninger og det sprog som kommer til udtryk i Thomas Bernhards romaner og dramaer.