Jeg vidste at det var farligt. Men jeg ønskede pludselig en udfordring. Jeg valgte Rosenberg eftersom dybt i mit hjerte ville jeg vide, hvorvidt jeg var lige så god som dem? Kunne jeg gøre det lige så godt, som de gjorde det? Naturligvis vidste jeg, at Picasso havde opfundet noget nyt, og at jeg blot fulgte i hans fodspor, men om Rosenberg, som var den førende Picasso-ekspert i USA og Picassos gallerist, som under de sidste fyrre år udelukkende havde handlet med Picassos; hvis altså mine tegninger var gode nok for sådan en mand, så måtte det betyde, at mine, men hensyn til kvalitet, var lige så værdifulde som Picassos. Det var en slags erkendelse fra højeste autoritet.