Grådkvalt skal han have fortalt Orson Welles, at han til og med havde solgt ‘sin Matisse’ – som han elskede – og ‘sin Vertès’ – som han elskede – og havde planeret at beholde til sin død, for at forsøge skrabe penge sammen til filmen. Ifølge Oja, skal Orson på en eller anden måde han troet på François (Orson kind of believed him). Senere, fortsætter Oja Kodar, når hun, hjemme hos François, under dennes seng fik øje på alle “Vertèses og Matisses” (nu i plural), som han altså kun havde gemt væk fra Orsons blik.