Når Thomas Krens i 1988 overraskende blev udnævnt til direktør for The Solomon R. Guggenheim Foundation stod han foran et tæt-på fallitbo med enorme økonomiske pro­ble­mer. Krens, som også havde den sjældne dobbelkompetence at være uddannet billedkunst­ner og erhversøkonom, så pro­ble­met klart med sine dobbeltslebede briller. Problemet var at 90% af stiftelsens potentielt gevinstgenererende tilgange befandt sig på lager, hvor de, bortset fra at samle støv og beskæftige restauratører, kun genererede udgifter.