Man kan forestille sig en kultur, hvor diskurserne cirkulerede og blev modtaget, uden at forfatterfunktionen nogensinde ville indgå. Alle diskurser, hvad deres status, form, værdi eller den behandling, man underkastede dem så end måtte være, ville følgelig udfolde sig i en mumlens anonymitet. Man ville ikke længere høre de så ofte gentagne spørgsmål: “Hvem har reelt talt? Er det virkelig ham og ingen anden? Med hvilken autenticitet og hvilken originalitet? ...” (Foucault 2003, p. 28.)