Ligegyldig hvordan og i hvilken form, så har der altid været ‘afgangsudstillinger’ i kunsten. Dette er fordi afgangsudstillinger, mesterstykker, debuter eller tilsvarende tilsynekomster af den unge, den nye eller den samtidige kunst artikulerer, hvad antropologer har kaldt en “liminalfase”, altså brudflader mellem indenfor/udenfor, mellem les anciens/les modernes eller mellem det etablerede og det chokerende. Derfor vil der være et betragteligt lokalt fokus på enhver afgangsudstilling af kunstvenner, og da i særdeleshed af kunsthandlere, kunstsamlere og kunstkritikere.