Som bekendt er tidens museer opbygget gennem en gradvis overtagelse af de middelalderlige ‘offentlige’ samlinger, sædvanligvis kirker, nedlagte klostre og lignende. Men nogen bevidsthed om disse ‘offentlige’ samlinger opstod ikke før slutningen af det 18. århundrede, og det var først i løbet af det 19. århundrede at et museum i vor forstand kan siges at have taget skikkelse. De middelalderlige samlinger bestod således af relikvier, malerier og andre kuriøse objekter, som var samlet i klostre og kirker i et mere eller mindre specifikt åndeligt opbyggeligt øjemed, og altså ikke for at opbygge nogen ‘samling’ i mere egentlig forstand.